Viser opslag med etiketten Mini. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mini. Vis alle opslag

lørdag den 23. december 2017

Glædelig jul

Ja, så nærmer den store dag sig. I morgen er det endelig juleaften. Det glæder vi os meget til her i det lille hjem :o) Drengene glæder sig rigtigt meget, og det gør vi voksne også. Vi skal være sammen med mere eller mindre hele vores familie igennem forskellige dage i julen, men der bliver uden tvivl også tid til leg og afslapning.

Men sandsynligheden for at jeg får blogget en helt masse er nok ikke så stor, så derfor vil jeg allerede nu ønske en glædelig jul til jer der stadig måtte læse med her på bloggen. Jeg håber, at I får en skøn jul!


fredag den 8. december 2017

Sofus' store dag

I slutningen af oktober blev sidste skud på stammen døbt. Vi havde en dejlig dag, som gik næsten helt som planlagt :o)

Jeg kæmper VIRKELIG med at kalde mine børn ved deres rette navn, så jeg havde bedt husbonden om ikke han ville bære, så jeg ikke endte med at give barnet det forkerte navn. Dog var den unge man en smule utilfreds da vi lige kom ind i kirken, så jeg fik ham i armene for at få ham til at falde til ro, og så faldt han i søvn. Jeg tænkte at det nok ville ende i skrig og skrål, hvis han pludselig skulle over til faren på vej op til døbefonten, så jeg valgte at bære ham i stedet - og jeg sagde det rigtige navn, yay!

Det var en super hyggelig gudstjeneste, da det var BUSK (børn, unge, sogn og kirke) gudstjeneste, så der var pyntet op, fyldt med børnekor, spejdere, underholdning og en prædiken, som børnene havde været med til at skrive. Det betød også at tiden gik hurtigt - både for børn og voksne.

Bagefter havde vi lejet os ind i den lokale sportshal, hvor vi fik brunch (selvom det var en anelse sent til det) og kage. Det var så dejligt, for vi skulle ingenting lave selv - altså udover kage naturligvis og så havde jeg lavet en hulens masse pompom'er, som jeg troede jeg ville få permanente turkise fingre af :o)

Udover det lokale, som vi sad og spiste i havde vi lejet hele den store sportshal (da der ikke var andre arrangementer), og det var et kæmpe hit for alle de børn, som var med til festen. De løb, spurtede, legede og spillede uden nævneværdige pauser - det var skønt at se. Felix har jeg dog siden hen fået at vide, lignede det meste af tiden et surt løg, som åbenbart var fordi han ikke måtte spille på fars telefon - haha, stakkels barn! Til gengæld kom det vist min søster til gode for hun fik lov at kramme ham det meste af tiden, når han var sur :o) Selvom nedenstående billeder ikke umiddelbart viser hans utilfredshed ;o)

Da gæsterne tog hjem fik vi ryddet op og begav os så de få hundrede meter hjem. Da vi landede hjemme var dåbsbarnet også helt færdig og brugte nærmest resten af dagen på at ligge i sin mors arme.

Vi kæmpede lidt med at få taget billeder af hele familien i kirken, det hjalp så heller ikke, at dåbsbarnet lå med ryggen til fordi han sov - og drengene var bestemt ikke tilfredse med at skulle have taget billeder, men et par stykker, som var nogenlunde blev det da til. Det var til gengæld godt, at vi tog nogle af dåbsbarnet da han var kommet i kjolen ellers havde vi kun haft af ham bagfra :oD


Det er tydeligt at se ud fra de nedenstående billeder, at det ikke lige blev til nogle billeder til indramning ;o)

Alle børnene elskede som sagt den store hal

Dåbsbarnet ude af kjolen. Det var ikke fordi vi på forhånd havde tænkt at vi skulle køre et Batman tema, men (Lego) Batman er lidt et hit i huset, så pga kagens udseende, som jeg snart viser, så tænkte jeg at lidt Batman tøj også ville være passende til dåbsbarnet. Der står i øvrigt "Batman needs naps too" på :o)

lørdag den 9. september 2017

3.2

Tilbage i februar blev skønne lille Felix 3 år. Det var en stor dag for ham - men også lidt hård. Han havde var lige startet i børnehave et par dage inden, så der skete meget i de dage! Men han havde en dejlig fødselsdag, var glad for sine kager, fik fine kager med i børnehave at dele ud og i weekenden blev han fejret af hele familien. Der var der naturligvis også kage, men den får et indlæg for sig selv :o)
Lidt hårdt var det vist at vågne ... eller så var det familiens skønsang der gav det lidt bekymrede blik :o)

Gaver var dog klart værd at vågne for, og storebror fik lov at hjælpe lidt

 Paw Patrol kager til at tage med i børnehave

 Gæster og flere gaver - skønt!

torsdag den 24. august 2017

D. 6. august kl 15.09

Blev vores liv beriget med den skønneste lille skabning. Ligesom sin Victor ville han ikke så gerne ud i den store verden, så han blev tvunget ud 12 dage over termin. (Felix meldte selv sin ankomst en uge over). Men heldigvis gik fødslen okay, og om ikke andet gik det rimelig stærkt. Jeg fik store roser af personalet på fødegangen og fik at vide, at jeg var velkommen igen ... Men det kommer ikke til at ske! Tre børn må være nok :o)

56cm og 4150g perfektion <3 p="">
Klar til at tage hjem

 En meget stolt storebror!

 En mere stolt storebror

onsdag den 23. august 2017

På tur til Göteborg med Stena Line

Sponsoreret indhold - 
sejltur sponsoreret af Stena Line

Advarsel - der er virkelig mange billeder i dette indlæg :o)

For efterhånden lang til siden blev jeg kontaktet af Stena Line for at høre om jeg ville prøve en af deres endagsture til Göteborg. Da jeg godt vidste at vores sommerferie i år ikke rigtigt blev noget at råbe hurra for pga. lillebrors ankomst valgte jeg at sige pænt ja tak. Jeg fik tilbudt at tage 4 personer afsted inkl. buffet både ud og hjem. Da Felix var gratis pga. sin alder valgte vi at invitere min far med på turen også.

Når jeg tænker Stena Line, tænker jeg nok umiddelbart skiferie, men de har faktisk også en del andre ting udover skiferie og endags-ture, som fx. Mini-cruise, Tur til Liseberg og ruter i andre dele af Europa.

Det var en rigtig hyggelig dag vi endte med at have, som dog var en smule presset pga. hvornår det passede bedst at sejle frem og tilbage. Jeg tror såmænd sagtens, at vi kunne have brugt nogle flere timer i fine Göteborg, men det må blive en anden gang.

Turen inkluderede som nævnt buffet både på ud- og hjemturen. En rigtig fin buffet, hvor der var masser af velkendte retter, både danske og svenske, og hvor det var let for os alle at finde noget vi kunne lidt. Det er jo altid en fordel ved buffet, der kan alle finde noget. På turen op spiste drengene de "normale" morgenmads ting - bacon, æg, rundstykker osv. På hjemturen var deres smag lidt mere individuel. Felix spiste kun frugt og kiks, mens Victor fik blåmuslinger, pil selv rejer og krebs m.m. :o)


Selve sejlturen var ca. 3 timer, og var en god længde. Lang nok til at føle, at vi rigtigt var på tur, og kort nok til, at vi ikke gik helt kold i at sejle. Der var et legerum ombord, som desværre ikke kunne holde drengene optaget alt for længe, men det hjalp lidt da faren kom med ind og byggede Lego.

Der var et par barer på færgen og også en shop - hvor jeg naturligvis fik købt både det ene og det andet :o) Den svenske krone ligger ret godt i forhold til den danske, så der kan være en del penge at spare. Desværre havde vi ikke så meget tid til decideret shopping i Göteborg ... eller måske skulle jeg sige heldigvis ;o)


Indsejlingen til Göteborg var mega pæn, og vi valgte derfor også at se en del af den ude fra dækket - både på vej derop, og da vi tog hjem igen.

Da vi kom fra borde i Göteborg gik vi hen for at tage en sporvogn ind til byen. Desværre viste det sig, at man ikke kunne købe billetter i en automat derhenne, og vi havde ikke kontanter nok (eller måske havde vi kun sedler, og der skulle bruges mønter) til at købe i sporvognen - og det var ikke Dankort, som man kunne betale med, så derfor blev vi nødt til at springe af igen ved næste stop og så vælge at gå ind til byen. Der var heldigvis ikke så langt, men der var til gengæld ret varmt, så da vi ramte gågaden måtte vi straks finde et sted at få noget køligt at drikke.
*Jeg har fået fortalt af en sød veninde, at man kan købe heldags billetter til sporvognen ombord på færgen til SEK 90,- for voksne*

Lige overfor caféen som vi landede på, lå den mest farlige butik jeg længe har været i. Jeg kunne seriøst nærmest gave tømt butikken - Leila's General Store. Oh my - det var så fint og lyserødt og pastel og bage og mad og og og. Puha, det krævede altså en del begrænsning fra min side ikke at købe det hele! Jeg nøjedes med nedenstående. Flasken har vi brugt lige siden til ahornsirup, så er det meget lettere for drengene selv at dosere.

Göteborg var rigtig fin - og viste sig fra sin allerbedste side da vi var der. Jeg elsker at kigge på bygninger, detaljer og grønt når jeg er i en storby, og det resulterer naturligvis også i en masse billeder. 



Der var naturligvis også tid til en is i varmen :o)

Det var mere hårdt for nogle af os end andre!

Som nævnt var jeg ret vild med turen på Göteborg fjord, og det vidner mængden af billeder også klart om :o)

Victor havde også sit kamera med, og tog faktisk en del gode billeder. Han er åbenbart meget glad for selfies - men det passer jo også fremragende til ungdommen nu om dage :o)

Alt i alt havde vi som nævnt en rigtig dejlig tur. Den måtte gerne have været lidt længere for os voksne, men drengene var pænt trætte da vi lande hjemme på matriklen igen. Jeg tror faktisk især, at drengene havde en god tur. Victor har snakket mange gange om den store færge vi var med, og har endda også lavet en ud af træ i børnehaven efterfølgende.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...