Viser opslag med etiketten is. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten is. Vis alle opslag

onsdag den 8. maj 2013

Toasted Marshmallow Ice Cream S'morewiches

Dette var den absolut vidunderlige (hvis jeg selv skal sige det ;o) dessert jeg lavede til middagen for Cupcakemafiaen i mandags. Det var tosse godt! Desuden var det den perfekte dessert, for nok var der meget at lave, men den røg i fryseren søndag, og skulle bare tages ud lige inden de skulle spises og der skulle ikke engang bruges tallerkener eller bestik - win-win. Jeg fandt opskriften på både is og graham crackers hos Tracey's Culinary Adventures, og jeg var stor fan. Kiksene smager næsten ligesom Bastogne, og isen er blød og lækker og meget, meget yummy :o) Jeg fulgte opskriften ret tæt, men for god ordens skyld kommer den også her på dansk!

Isen skal stå natten over på køl, og kiksene kan du sagtens bage dagen før samling også. Jeg har sat bagge opskrifter ind - først is, og så kiks, og til sidst samlet, men jeg kan klart anbefale begge dele hver for sig også!



Toasted Marshmallow Ice Cream S'morewiches

is ca. 1 liter:
280-300g store hvide marshmallows
1 vaniljestang
500ml mælk
5 pasteuriserede æggeblommer (dvs. 2 1/2 bæger)
125ml sukker
et nip salt
250ml piskefløde

Put lidt stanniol eller bagepapir på en bageplade. Læg marshmallows i et lag på pladen, og rist dem men en creme brüle brænder. Hvis du ikke har sådan kan du måske også gøre det under grill i ovnen, men PAS PÅ med ikke at brænde dem på! Ja, du kan naturligvis også riste dem over bål, hvis du helt tilfældig har tændt et. Rist på alle side, men vær varsom når di vender dem, da de er meget varme.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Læg korn og den tomme stang i en lille gryde sammen med mælken. Varm op indtil det simrer svagt.

Pisk i mellemtiden æggeblommer, sukker og salt i en skål, der kan tåle varme. Tilsæt langsomt den varme mælk under konstant omrøring. Hæld det tilbage i gryden og sæt det over ved mellem varme. Rør konstant indtil det tykner lidt. Sigt cremen over i en skål.

Lad cremen køle lidt ned, i et par minutter. Put de ristede marshmallows i en blender, og den knap så varme creme. Hvis der ikke er plads, så blend af et par omgange. Blend indtil blandingen er helt glat og hæld det over i en skål. Tilsæt piskefløden, rør det rundt, dæk med film - helt nede på cremen - og stil på køl natten over.

Indendu kører isen skal den røres godt igennem. Den er meget fast og fromage-agtig, men det er helt normalt. Kør i din ismaskine indtil den er frossen. Put isen i en luftæt beholder og stil i fryseren i mindst et par timer.



Graham crackers - Kiks med smag som Bastogne 
ca. 20-25 stk

5 dl hvedemel
125ml fuldkornshvedemel
3/4 tsk salt
1/2 tsk natron
1/2 tsk kanel
225g smør, stuetempereret
½ dl mørk muscovado sukker
½ dl sukker
½ dl flydende honning


Bland de to slags mel, salt, natron og kanel sammen i en skål.

Rør smør, de to slags sukker og honning godt sammen i en skål. Gerne i en røremaskine med en K-spade. Tilsæt de tørre ingredienser af to omgange, vær sikker på, at det er blandet godt, men rør heller ikke for meget.

Pak dejen godt ind i film og stil det i køleskabet i mindst 30 minutter. Den kan dog holde helt op til to dage.

Forvarm ovnen til 180 grader, og beklæd 2 bageplader med bagepapir.

Rul den afkølede dej ud på et meldrysset bord, og enten stik eller skær kiksene ud. Jeg brugte en 10cm rund udstikker, men du kan også bare skære dem ud med en kniv eller en pizzaskærer. Oprindeligt tror jeg, at kiksene skal være firkantede, men jeg synes det ville være mest yndigt med runde :o)

Prik kiksene med en gaffel og flyt dem forsigtigt over på bagepladen. Mine havde lidt en tendens til at knække, så vær omhyggelig med at flytte dem. 

Bag kiksene i den forvarmede ovn i 15-20 minutter indtil de er let mørke i kanterne. Tag kiksene ud og afkøl dem på en bagerist.

Opbevar kiksene i op til en uge i en lufttæt beholder.





For at lave sandwichene, skær isen ud i 1½-2 cm tykke skiver og stik derefter skiver ud, der passer til dine kiks. Læg is-cirklen mellem 2 kiks, dæk siderne med chokolade-krymmel, pak dem individuelt ind og put dem retur i fryseren.


lørdag den 27. april 2013

Hjemmelavet is #12: Honeycomb

Okay, jeg var måske ikke såååå opsfindsom med min honeycomb fra forleden. Men udover den rene vare og den chokolade-overtrukkede, så blev den resterende mængde brugt til en lækker omgang is. Mums!

Honeycomb is
1 liter

1 dåse kondenseret mælk
4dl piskeflæde
1dl mælk
korn af 1 vaniljestang
ca. 1/4 portion honeycomb
evt. 1 håndfuld fudge i små tern - jeg havde stadig lidt tilbage fra England i sommers.


Pisk fløden til skum, tilsæt mælk, kondenseret mælk og korn fra vaniljestangen og vend det hele sammen. Kør det i ismaskinen og put den fint-knuste honeycomb og fudgetern i til allersidst. Smid i fryseren indtil den skal spises... og glæd dig :o)


torsdag den 14. februar 2013

Hjemmelavet is #11: Oreo is med hindbær

Jeg har fortalt det før i forbindelse med den filmkage jeg lavede, men i mange år har husbonden og jeg gået til filmquiz. For lang tid siden var det i Biffen i Aalborg, så blev det flyttet til Nordkraft og sidenhen til en billiard klub i Nørresundby. På et tidspunkt fandt vi ud af, at det var meget svært at få det til at harmonere med junior, så vi meldte os ud. Problemet er bare, at vi kun var 2 hold, så pludselig var quizzen helt død. Jeg kom så på, at vi måske kunne flytte det til vores hus, så junior kunne komme i sin seng osv. Det blev det heldigvis til, så nu quizzer vi hjemme.

Nå, men vi har på vores hold også en af husbondens kammerater, og han plejer at komme inden og få pizza sammen med os. I mandags, hvor vi havde quiz, syntes jeg, at der skulle lidt dessert på bordet. Så jeg lavede en lækker oreo is med hindbær. Jeg har godt set rundt omkring, at det har været in at lave is med kondenseret mælk. Jeg havde ikke prøvet det før, så jeg tænkte at nu skulle det være! Lad mig sige det som det er... jeg er FAN! Det er mega simpelt og smager desuden rigtig skønt. Jeg kan kun anbefale det!

Oreo is med hindbær
1 dåse kondenseret mælk
4 dl piskefløde
1 dl mælk
korn af 1 vaniljestang - eller 1 tsk. vaniljetwister
3/4 pakke oreo med chokoladecreme
1 stor tsk. hindbær-aroma eller 1 par spsk god, siet hindbærmarmelade

Pisk fløden til skum, tilsæt vanilje, mælk og kondeseret mælk og vend forsigtigt rundt, til det er helt blandet. Kør isen på ismaskine i ca. 45 minutter. Jeg vil tro, at man kan få en skøn is uden ismaskine, men har ikke prøvet det. Når isen er kørt hældes den i en flad beholder og tilsættes hakkede oreos. Til allersidst vendes hindbær i - bland ikke for meget, det skal gerne være synligt med røde striber. Put isen i fryseren indtil den skal spises.

Det var en SUPER lækker is! Oreos'ne er skønne i en is, de bliver en smule bløde, så de føles mere som en del af isen end som fyld.



torsdag den 3. januar 2013

Chocolate Maximus

Som nævnt kommer her opskriften på vores dessert fra nytårsaften - fordi den MÅ prøves. Vi har faktisk fået den en del gange, men de seneste år har jeg lavet kager - her, her og her. Men i år valgte jeg at vende tilbage til denne fantastiske, og meget velegnede dessert til folk der ikke kan få for meget chokolade :o)


Opskiften stammer tilbage fra 2003 i Alt om Mad fra Bo Bedre.

Ifølge opskriften skal man købe en god chokolade is, og servere med mascarpone blandet med hakket chokolade. Jeg valgte i stedet at lave en god chokoladeis - denne tilsat 100g hvid, hakket chokolade og så servere med en lille hindbær coulis til.

Det gode ved denne opskrift er, at man faktisk kan lave det hele dagen før, og blot anrette på dagen :o)

Chokoladekage:
225g blødt smør
375g brun farin
2 æg
kornene af 2 vaniljestænger
2 spsk kakaopulver
100g mørk chokolade
171g hvedemel
1 tsk natron
1 tsk fint havsalt
smør til formen

Rør smør og brun farin godt sammen, tilsæt æggene, vanilje og kakao. Smelt chokoladen over vandbad, og lad den køle lidt ned. Vend den smeltede chokolade i dejen. Til sidst sigtes og vendes mel, natron og salt meget forsigtigt, lidt ad gangen, i dejen. Kom dejen i en bageform beklæad med bagepapir smurt godt med smør. Bag kagen ved 180 grader i 30 min., skru derpå ned til 160 grader, og bag videre i 15 minutter. Køl af.

Chokolademousse: 
100g mørk chokolade
50g smør
2 æggehvider
100g flormelis
1 dl piskefløde
1 æggeblomme
(evt. reven skal af 1 appelsin)

Smelt chokoladen over vandbad. Smelt smørret. Pisk æggehviderne stive med flormelis, der tilsættes lidt efter lidt. Pisk fløden til cremet skum. Hav alle tingene klar nu! Rør den smeltede chokolade og det smeltede smør (ikke for varmt) sammen med æggeblommen. Vend de piskede æggehvider og flødeskummet i massen (sammen med appelsinskal). Sæt den på køl.


onsdag den 7. november 2012

Hjemmelavet is #10: Rocky Road Ice Cream

Endelig kommer nu opskriften på isen, som jeg lavede i weekenden.

Det var endnu en opskrift fra Birthes kogebog, og lad mig starte med at sige, at den var vildt godt, men jeg lavede den fejl, at jeg smed isen i min ismaskine, og den var mere luftigt inden, da opskriften ikke kræver, at man har en ismaskine, og derfor er isen pisket og luftig. Muligvis er det min ismaskines skyld, men den kunne i hvert fald godt have været mere luftig. Det betød i hvert fald, at der måske var lige rigeligt fyld i forhold til is :o) Så næste gang jeg laver den, og putter den i ismaskinen, skærer jeg måske en anelse ned på fyldet, for der SKAL være meget fyld i :o) Men den smager såååå godt.

Jeg skriver opskriften som den burde have været, nemlig helt efter bogen :o)

Rocky Road Ice Cream (Newyorkerbyheart - Amerikansk Homecooking)
6-8 portioner

Is:
6 upasteuriserede æggeblommer
75g sukker
3dl piskefløde
100g mørk chokolade 70%

Honningristede, saltede peanuts:
100g saltede peanuts
1½ spsk flydende honning

Desuden:
75g mørk chokolade 70%, grofthakket
75g valnødder, grofthakket
100g honningristede peanuts
100g mini marshmallows (skumfiduser)

Pist peanuts og honning på en pande ved middel varme i ca. 7-10 minutter, til honningen bliver tyk og lægger sig om nødderne. Hæld nødderne på en bageplade med bagepapir, og skil dem ad med en gaffel, så de ligger en og en. Lad dem køle helt af.

Smelt de 100g chokolade over vandbad. Kom æggeblommer og sukker i en skål, og pisk det tykt og luft med en el-mikser. Hæld den smeltede, let afkølede chokolade i, mens du rører med en dejskraber. Pisk fløden til skum, og vend den forsigtigt i chokolademassen. Vend også fyldet i, til det er godt fordelt. Hæld i en tætsluttende beholder, og frys i mindst 6-8 timer inden servering.


torsdag den 16. august 2012

Is fra FANDANKO

Som nævnt i forrige indlæg, så mødtes Aalborgs Cupcakemafia for at teste is for FANDANKO. De er begyndt at sælge en is de får produceret i Italien, og som fås i 4 varianter: Lakrids is, pistacie is, blodappelsin sorbet og appelsin, gulerod & citron sorbet.


Isene komme i små termokasser, således at de kan holde sig udenfor køl i 2-3 timer, og de indeholder 2 små skeer hver, så de er lette at have med og spise. Umiddelbart er jeg helt vild med de små bøtter, og synes de har et super lækkert design. Desværre stemmer proklamationerne på kasserne ikke helt overens med de mange E-numre, som isene indeholder. Jeg er godt klar over, at E-numre ikke altid er fjenden, men når der står "Med respekt for dig og dine smagsløg" på kassen forventede jeg nok ikke helt så mange.

Lakrids is: En skøn, skøn is med en super lækker konsistens. Den smager overvældende meget af lakrids lige i starten, men når man har fået et par mundfulde er det som om smagsløgene har justeret sig, og så er det bare at nyde.

Pistacie is: Så meget favorit udgaven. Jeg har altid været vild med pistacie is, og denne er helt sikkert i den bedre ende, helt i top faktisk. Den smager skønt af pistacie, og er lækker og cremet i konsistensen. Næste gang jeg får lyst til en omgang is fra FANDANKO, bliver det helt sikker denne der kommer med hjem.

Blodappelsin sorbet: Smagfuld og lækker sorbet, god konsistens og god smag. Den er dejlig mild og sød, og har en smuk farve. Jeg er ikke normalt til blodappelsiner, men i denne udgave kan de nu godt gå :o)

Appelsin, gulerod & citron sorbet: Denne lød meget spændende og interessant. Konsistensen var endnu bedre end blodappelsin sorbeten, men desværre synes jeg den var meget bitter. Jeg ved godt, at der er meget forskel på folk og hvordan de har det med bitterhed, men denne var helt klart for bitter til mig. Jeg synes ikke rigtigt at den smagte af andet end bitter :o(


Men er man forbi FANDANKO efter lidt lækkert til aftensmaden, synes jeg da helt sikkert, at man skulle nuppe sig en enkelt is eller to med hjem. De koster 64,95 pr. stk.

fredag den 10. august 2012

Hjemmelavet is #9: Kirsebær is

Sidste is i denne omgang... men jeg kan godt afsløre, at maskinen kommer nok på arbejde igen her i weekenden ;o) Da jeg lavede kirsebær macarons var der noget at de meget lækre syltede kirsebær fra Selleberg tilbage. Hvad gør man så? Ja, man laver da en is med syltede kirsebær i :o)

Basen af isen var endnu engang den samme. Ja, jeg ville faktisk kun have lavet to slags, men jeg kom til at lave for meget af basen, så det blev til 3 slags is - men hvornår er det nogensinde skidt ;o)

Vanilje is med syltede kirsebær
3 pasteuriserede æggeblommer
1,5 dl mælk
2 dl fløde
70 g sukker
1 vaniljestang
1/2-2/3 glas syltede kirsebær - gerne Sellebergs

Varm mælk og fløde langsomt op, til der dannes små bobler. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og tilsæt både korn og vaniljestang til mælken. Pisk æggeblommer og sukker grundigt, til sukkeret er helt opløst. Hæld mælkeblandingen langsomt i æggemassen, og rør hele tiden. Hæld blandingen tilbage i gryden og varm blandingen, til den begynder at blive lidt tykkere. Sigt blandingen over i en kande og lad blandingen køle af i køleskabet i ca. 2 timer, eller gerne natten over.

Hæld iscremen i ismaskinen, mens rørevingen kører rundt. Omrør blandingen, indtil den har den ønskede konsistens. Når den næsten er kørt færdig tilsættes grofthakkede syltede kirsebær. Når den er helt færdig sættes den i fryseren indtil, den skal nydes:o)






mandag den 6. august 2012

Hjemmelavet is #8: Lakrids is

Endnu en dag, endnu en is :o) Desværre tog jeg den ud af fryseren, for at tage nogle billeder, og så glemte jeg den lidt - derfor er den nok vel rigeligt smeltet. MEN det ændrer ikke på, at isen smagte FANTASTISK, og det er til trods for at jeg faktisk ikke er så pjattet med lakrids is.

Denne stammer egentlig fra samme omgang iscreme, som nougat isen fra forleden. Jeg baserede nemlig hele 3 slags is på den samme base.

Lakrids is
3 pasteuriserede æggeblommer
1,5 dl mælk
2 dl fløde
70 g sukker
1 vaniljestang
1-2 spsk lakrids-sirup - jeg brugte Salmiak Sirup fra Johan Bülow

Varm mælk og fløde langsomt op, til der dannes små bobler. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og tilsæt både korn og vaniljestang til mælken. Pisk æggeblommer og sukker grundigt, til sukkeret er helt opløst. Hæld mælkeblandingen langsomt i æggemassen, og rør hele tiden. Hæld blandingen tilbage i gryden og varm blandingen, til den begynder at blive lidt tykkere. Sigt blandingen over i en kande og lad blandingen køle af i køleskabet i ca. 2 timer, eller gerne natten over.


Hæld iscremen i ismaskinen, mens rørevingen kører rundt. Omrør blandingen, indtil den har den ønskede konsistens. Når den næsten er kørt færdig tilsættes lakrids sirup. Når den er helt færdig sættes den i fryseren indtil, den skal nydes:o)


fredag den 3. august 2012

Hjemmelavet is #7: Nougat is

I sidste uge, hvor vi som sagt både havde besøg af forældre og svigerforældre, syntes jeg at der skulle lidt gang i ismaskinen igen. Som sagt, så gjort - den første kommer her: Nougat - når min mor og far får en gammeldaws isvaffel er samtlige kugler helst nougat. Jeg synes det er lidt sjovt, for jeg synes derimod at det bedste ved en gammeldaws er de forskellige slags. Men i hvert fald ville jeg gerne prøve at lave en hjemmelavet nougat is, da jeg vidste at de ville sætte pris på det.

Jeg tog udgangspunkt i den vanilje is, som jeg lavede som den allerførste, og tilsatte dertil hård nougat.

Nougat is
3 pasteuriserede æggeblommer
1,5 dl mælk
2 dl fløde
70 g sukker
1 vaniljestang

100 g sukker,
50 g mand­ler

Varm mælk og fløde langsomt op, til der dannes små bobler. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og tilsæt både korn og vaniljestang til mælken. Pisk æggeblommer og sukker grundigt, til sukkeret er helt opløst. Hæld mælkeblandingen langsomt i æggemassen, og rør hele tiden. Hæld blandingen tilbage i gryden og varm blandingen, til den begynder at blive lidt tykkere. Sigt blandingen over i en kande og lad blandingen køle af i køleskabet i ca. 2 timer, eller gerne natten over.

Hak mandlerne og smelt sukkeret på en pande, til det bliver lysebrunt. Kom mandlerne i og rør i massen. Lad det køle af på en bage­plade beklædt med bagepapir. Hak eller knus de brændte mandler til små stykker, når det er kølet af.

Hæld iscremen i ismaskinen, mens rørevingen kører rundt. Omrør blandingen, indtil den har den ønskede konsistens. Når den næsten er kørt færdig tilsættes nougat'en. Når den er helt færdig sættes den i fryseren indtil, den skal nydes :o)


Isen er bare sååååå god, og den er mega meget bedre end købe nougat is - mums, jeg var faktisk helt pjattet med den, selvom jeg normalt ikke er helt vild med nougat is. Prøv den, prøv den :o)

tirsdag den 29. maj 2012

Hjemmelavet is #6: Rabarber

Inde på cupcakemafiaens facebook side spurgte Bitten om der var nogle gode idéer til brug af rabarber. Nu var det sådan, at jeg samtidig som hendes spørgsmål havde modtaget rabarber med min grøntsagskasse. Så da Anna foreslog rabarberis, blev jeg naturligvis nødt til at få en opskrift :o)

Den blev lavet i weekenden, og jeg siger jer... MUMS! Så mange tak for opskriften Anna :o)


Rabarberis 
200g rabarber
100g sukker
lidt citronsaft
1 vaniljestang
2-3 past. æggeblommer
80-100g flormelis
2,5 dl sødmælk
2 dl fløde

Bring rabarber og sukker samt vanilje og citron i kog i en lille gryde. Lad det koge indtil rabarberen er godt mør. Blend kompotten og lad den køle af.

Pisk 2-3 past. æggeblommer og 80-100 g. flormelis lyst og luftigt. Tilsæt dernæst 2,5 dl sødmælk samt den blendede rabarberkompot.  Pisk fløden i en anden skål og vend det forsigtigt i rabarberblandingen. Sæt på køl indtil det skal køres på ismaskinen. Inden den drejes skal den lige vendes rundt til det er homogent, da flødeskummet godt kan finde på at lægge sig foroven i skålen når den står på køl.


Uh, det er altså bare en læææækker. Farven er desværre lidt fesen, men jeg har lige fået nogle rabarber af min svigermor i dag, så forhåbentlig er der lidt mere farve i dem, for det er da vist godt nok ikke sidste gang, jeg laver denne is. 


tirsdag den 27. marts 2012

Baked Alaska (Hjemmelavet is #5: Blåbær)

Lige siden jeg for maaaaaange år siden så min absolutte yndlingskok - James Martin - lave Baked Alaska i "Ready, Steady, Cook", har jeg haft lyst til at lave det. For nyligt så jeg Mette Blomsterberg lave det i "Price og Blomsterberg" og fik igen lyst til at lave det. Da vi som sagt skulle have gæster i denne weekend tænkte jeg at det var en god mulighed for også at lave lidt ny is på ismaskinen. Summa summarum - Baked Alaska it is :o)

De forskellige komponenter af desserten er fra forskellige steder, men jeg skriver hele opskriften.

Baked Alaska (4 pers)

Blåbæris (Original opskrift: Fies Mad)
- laves i god tid før

400 g. blåbær (optøede)
4 æggeblommer
180 g. sukker
1 stang vanilje
5 dl. piskefløde
4 dl. sødmælk

Fløden og mælken varmes i en gryde, mens æggeblommer, vanilje og sukker piskes luftigt. Fløden hældes over æggeblandingen under omrøring. Bærrene blendes, flødeblandingen blandes i og det stilles på køl. Når det er helt koldt køres det i en ismaskine. Efter at have været i ismaskinen fyldte jeg 4 silikone cupcake-forme op med ismassen og derefter i fryseren.


Klassisk Brownie (Hummingbird Bakery)
200g mørk chokolade, grofthakket
175g (usaltet) smør
325g melis
125g hvedemel
3 æg

en bageform på ca. 30x25cm, beklædt med bagepapir

Forvarm ovnen til 170 grader.

Kom chokolade og smør i en varmefast skål over en gryde med simrende vand (lad ikke bunden af skålen røre vandet). Lad det smelte jævnt.

Tag skålen af varmen. Tilsæt sukker, og rør, til det er godt indarbejdet. Tilsæt mel, og indarbejd dette godt. Rør endelig æggende i, til det er tykt og jævnt.

Øs dejen i den klargjorte form, og bag kagen i den forvarmede ovn 30-35 minutter, eller til den flager på toppen, men stadig er blød i midten. Pas på med at bage den for længe, da kanterne vil blive hårde og sprøde. Lad kagen afkøle helt inden servering.


Italiensk Marengs (fra IMBC fra Himmelske Kager, men uden BC)
2 bægre æggehvider - 2,5 æggehvider
30 ml vand
132,5 ml (ca. ;o)) sukker

Vand og sukker bringes i kog. Efter ca. 5 minutters kogning startes piskning af æggehviderne. Efter ca. 2 minutters piskning er hviderne stive og sukkersiruppen har dermed kogt i ialt 7 minutter. Det er meget vigtigt at sukkersirup og de piskede æggehvider er færdige samtidig.

Under piskning ved høj hastighed tilsættes sukkersiruppen til æggehviderne. Det er bedst at tilsætte siruppen, så den løber ned langs skålen. Der piskes ved høj hastighed til skålen føles kold (det tager mindst 10 minutter). Når marengsen er helt kold kommes den i en sprøjtepose med en valgfri tylle og der så er det ved at være tid til at samle desserten.


Placer en cirkel af brownie på hver tallerken. Tving isen ud af cupcake-formene og læg dem ovenpå brownien med bunden i vejret. Dæk isen HELT til med marengsen - hvis du har lyst kan du lave et fint mønster eller blot lidt mere tilfældigt, men det er vigtigt at isen er HELT dækket (så er det vist sagt nok gange :o). "Brænd" marengsen let med en lille creme-brûle-brænder eller hurtigt - meget hurtigt - under grillen i ovnen.

Server straks.



Det smagte SUPER lækkert - desværre havde jeg bagt brownien lidt for meget, så den var ikke så lækker som den kunne have været. Dog tror jeg næste gang at jeg laver det, at jeg vælger den anden brownie fra Hummingbird - den kan jeg bedre lide smagen af :o)



søndag den 4. marts 2012

Hjemmelavet is #4.1 - Chokoladeis med marengssmåkager

Da jeg lavede chokoladeis sidste gang, havde jeg lidt af mine mere eller mindre fejlede marengssmåkager tilbage, derfor valgte jeg i en del af isen ikke at putte chokoladestykker med i stedet smuldre småkagerne i... MUMS - det var en totalt succes :o) Men jeg smider lige opskriften igen...

Opskriften har jeg fundet i en af de små Netto-bøger "Is & Iskolde drikke" - og lavede den lille ændring at skifte noget af mælken ud med fløde :o)

Chokoladeis med marengssmåkager - 1 liter
225g mørk chokolade brækket i mindre stykker
400ml sødmælk
350ml piskefløde
1 stang vanilje
4 pasteuriserede æggeblommer
125g sukker
5-10 marengssmåkager* i mindre stykker

Smelt chokoladen (225g) over vandbad (el. i mikrobølgeovnen).
Varm mælk, fløde og kornene fra vaniljestangen samt den tomme vaniljestang op til kogepunktet.
Pisk æggeblommer og sukker luftigt og cremet.
Pisk den varme mælk og fløde i æggesnapsen og tilsæt smeltet chokolade.
Varm cremen op over vandbad og pisk til den begynder at tykne.
Sæt chokoladecremen til afkøl og kør den derefter på ismaskinen.
Når isen er næsten kørt færdig tilsættes marengssmåkagerne.



*Marcipan-marengs småkager
20-25 stk. 
3 stk. æggehvider
½ tsk. eddike
150 g flormelis
125 g ODENSE Ren Rå Marcipan med kakao
2 tsk. kakao


Æggehviderne piskes stive med eddike og halvdelen af flormelissen.
Marcipanen rives på et rivejern og vendes med resten af flormelissen og 2 tsk. kakao. Marcipan- og marengsmassen piskes sammen.
Med en spiseske sættes massen på en bageplade med bagepapir og bages ved 150° C i 20-25 min. Kagerne afkøles.

torsdag den 23. februar 2012

Hjemmelavet is #4: Chokoladeis med chokoladestykker

So much ice cream, so little time... Denne chokoladeis med chokoladestykker blev efterhånden lavet for et lille stykke tid siden, men den var sååååå lækker, så jeg bliver nødt til at fortælle om den. Den er mega chokolade't - faktisk lige på grænsen til at det er for meget, men hold nu da helt fast den er lækker, og man bliver som det populært sige "mæt i smag" :o)


Opskriften har jeg fundet i en af de små Netto-bøger "Is & Iskolde drikke" - og lavede den lille ændring at skifte noget af mælken ud med fløde :o)

Chokoladeis med chokoladestykker - 1 liter
225g mørk chokolade brækket i mindre stykker
400ml sødmælk
350ml piskefløde
1 stang vanilje
4 pasteuriserede æggeblommer
125g sukker
100g chokolade (mørk. lys eller hvid efter smag eller en blanding) i mindre stykker

Smelt chokoladen (225g) over vandbad (el. i mikrobølgeovnen).
Varm mælk, fløde og kornene fra vaniljestangen samt den tomme vaniljestang op til kogepunktet.
Pisk æggeblommer og sukker luftigt og cremet.
Pisk den varme mælk og fløde i æggesnapsen og tilsæt smeltet chokolade.
Varm cremen op over vandbad og pisk til den begynder at tykne.
Sæt chokoladecremen til afkøl og kør den derefter på ismaskinen.
Når isen er næsten kørt færdig tilsættes de 100g chokolade i stykker.

* Hvis du ikke har en is maskine hældes cremen i en form. Sæt formen i fryseren til der dannes iskrystaller langs kanten på beholderen og pisk isen helt glad. Gentag et par gang.



Isen er noget af det mest lækre jeg længe har smagt. Mega meget chokolade-agtigt, cremet og fed. MUMS :o)

fredag den 10. februar 2012

Hjemmelavet is #3: Rom-Rosin is

Nu er det godt nok ved at være et stykke tid siden jeg faktisk lavede denne is, men den har ligget i fryseren og ventet på at blive fotograferet (selvom det var heldigt at det overhovedet var noget tilbage at fotografere efter at svigerfar var på besøg - HUSK at tage billeder inden en anden gang ;o). Men efter de 2 første forsøg, som jo ikke var verdens mest spændende is, så spurgte jeg husbonden: Hvilken is vil du allerhelst at jeg skal prøve at lave næste gang? Hans svar: Rom-Rosin! Så det måtte jeg jo gøre

Jeg brugte en opskrift fra ismaskinen.dk, som jeg faktisk fulgte slavisk udover, at jeg lod rosinerne trække lidt længere, og så hakkede dem groft inden de kom i isen...

Rom Rosin is - 4 portioner
3 dl Piskefløde
1 dl Letmælk
½ dl Mørk Rom
½ dl Rosiner
1 Stang Vanille
70 g Rørsukker
4 Æggeblommer


Rosinerne trækker i rommen 30 minutter.
Mælk, Fløde, Sukker og Vanille opvarmes i en gryde ved lavt blus, til sukkeret er opløst. Blandingen må ikke koge.
Pisk æggeblommerne i en skål. Undervejs tilsættes langsomt ca. 1 dl af den lune mælkeblanding.
Æggeblandingen hældes lidt ad gangen i gryden til de andre ingredienser, mens der piskes. Blandingen opvarmes forsigtig under omrøring, til den tykner. Herefter afkøles den til stuetemperatur
Hældes i den kørende ismaskine, og rommen sis ned i blandingen. Efter 30 minutter tilsættes rosinerne.

Indfryses ca. 40 minutter i ismaskine.

Husk at lave is-blandingen på forhånd, så den kan afkøle. Mængden af rom og rosiner kan tilpasses efter smag.

Det er en rigtig lækker is - mums, næste gang tror jeg dog den får en anelse mere rom (hik!) og lidt flere rosiner...


søndag den 22. januar 2012

Hjemmelavet is #2: Hindbærsorbet

I går skulle ismaskinen endelig i brug igen, og denne gang faldt valget på en hindbærsorbet. Hindbær er husbondens favorit, og for min badevægts skyld prøvede vi en sorbet. Det var helt klart en succes, hvor man blev mæt af smag! Derfor fik vi heller ikke noget til, og spiste en chokerende lille mængde :o) Den var lidt svært at få taget et ordentligt billede, eller dvs. det er faktisk kun farven, som var lidt svær at gengive - i virkeligheden er den en anelse mere lyserød.


Hindbærsorbet - "Price & Blomsterberg"

½  stk vaniljestang, gerne polynesisk
130 g. sukker
330 g. hindbær
130 g. vand
Saft af en ½ citron

Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud, med en lille kniv. Vaniljekornene mases med en anelse af sukkeret, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, sukker, vand, citronsaft, hindbær og den tomme vaniljestang varmes kort op til 75 grader. Gryden tages af varmen, fjern vaniljestangen og ismassen blendes kort og afkøles helt i køleskab, gerne til næste dag.
Den kolde lage hældes op i en ismaskine og "køres" til en let og luftig sorbet.

Jeg valgte at si ismassen inden jeg stillede den på køl - jeg synes nemlig godt at hindbærkerner kan være meget trælse. Jeg tror bestemt ikke at det gjorde isen mindre lækker!


Gad vide hvilken is, jeg nu skal prøve?! Jeg har allerede mange på bedding, men det er jo lige det med badevægten :o) Til gengæld er det altså mega meget bedre med hjemmelavet is :o)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...