Viser opslag med etiketten macaroons. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten macaroons. Vis alle opslag

mandag den 13. august 2012

Lemon Meringue White HOT Chocolate Macarons

Nøj, det var en lang titel! Men det er ikke desto mindre, hvad jeg lavede som den anden slags macarons til min forældres bryllupsdagsfrokost. Der er ikke nogen tvivl om, at de blev ikke så pæne som dem med cookie dough buttercream, til gengæld fik de ikke lige det der enkle minut for meget i ovnen, og var derfor perfekte i konsistensen.

De er lavet efter samme opskrift som Nesquick-macarons'ne, men i stedet for Nesquick er der tilsat Lemon Meringue White HOT Chocolate fra Whittard.


Lemon Meringue White HOT Chocolate Macarons med lemon curd IMBC

Macarons: insp af Rasperri Cupcakes
100g (ca. 3 stk.) past. æggehvider - helst stuetemperatur
110g mandelmel (jeg brugte Dr. Oetker - skønt produkt!!)
150g flormelis
50g Lemon Meringue White HOT Chocolate
50g sukker

Start med at lægge bagepapir på 2 bageplader. Put flormelis og LMWHC i en foodprocessor og lad det køre lidt, så der ingen klumper er i. Tilsæt mandelmel og lad det køre i 30 sekunder, til det er godt blandet. Overfør til en stor skål, og sæt det til side. Pisk æggehviderne i en røremaskine eller med en håndmixer, når de danner bløde toppe tilsættes sukkeret gradvist, mens der piskes videre, tilsæt evt. også lidt gul pastafarve på dette tidspunkt, det har jeg gjort. Fortsæt med at piske, indtil marengsen er stiv.

Bland marengs og den tørre blanding sammen. Man skal ikke være alt for forsigtig, men samtidig er det vigtigt ikke at mixe for meget. Blanding skal være helt blandet sammen, og massen skal begynde at blive en smule blank igen.

Put blandingen i en sprøjtepose og lav små kager med en diameter på ca. 2,5-3cm på bagepladerne. Bank pladen ned i bordet et par gange, således at eventuelle bobler forsvinder. Lad bagepladerne stå og hvile i 30-60 minutter og bag derefter kagerne i en 140-150 grader varm ovn i 15-20 minutter. Test om de er færdige ved at se, om du kan løfte en af pladen. Når de er kølet lidt af på bagepladen, tages de forsigtigt at papiret og sættes til afkøling på en rist.

Læg skallerne sammen med en IMBC smagt til med lemon curd, eller blot lemon curd, og stil dem på køl indtil de skal spises (men tag dem ud 10 før)

torsdag den 9. august 2012

Nesquick Macarons med Cookie Dough Buttercream

I anledningen af mine forældres bryllupsdag var alle os børn, svigerbørn og børnebørn inviteret til en omgang frokost. Sød som jeg var tilbød jeg naturligvis at bage et eller andet. Min mor ville gerne have macarons, så det blev det til - hele 2 slags, men de kommer hver for sig.

Jeg blev inspireret af en opskrift fra Raspberri Cupcakes, men valgte at lave dem med almindelig Nesquick i stedet for jordbær Nesquick, som er nævnt i opskriften. Men ellers fulgte jeg den nærmest slavisk

Nesquick Macarons med Cookie Dough Buttercream (fra Raspberri Cupcakes)

Macarons:
100g (ca. 3 stk.) past. æggehvider - helst stuetemperatur
110g mandelmel (jeg brugte Dr. Oetker - skønt produkt!!)
150g flormelis
50g Nesquick
50g sukker

Start med at lægge bagepapir på 2 bageplader. Put flormelis og Nesquick i en foodprocessor og lad det køre lidt, så der ingen klumper er i. Tilsæt mandelmel og lad det køre i 30 sekunder, til det er godt blandet. Overfør til en stor skål, og sæt det til side. Pisk æggehviderne i en røremaskine eller med en håndmixer, når de danner bløde toppe tilsættes sukkeret gradvist, mens der piskes videre. Fortsæt med at piske, indtil marengsen er stiv.

Bland marengs og den tørre blanding sammen. Man skal ikke være alt for forsigtig, men samtidig er det vigtigt ikke at mixe for meget. Blanding skal være helt blandet sammen, og massen skal begynde at blive en smule blank igen.

Put blandingen i en sprøjtepose og lav små kager med en diameter på ca. 2,5-3cm på bagepladerne. Bank pladen ned i bordet et par gange, således at eventuelle bobler forsvinder. Lad bagepladerne stå og hvile i 30-60 minutter og bag derefter kagerne i en 140-150 grader varm ovn i 15-20 minutter. Test om de er færdige ved at se, om du kan løfte en af pladen. Jeg bagte desværre mine lidt for længe, men de skal samtidig være færdige, så test et par gange. Når de er kølet lidt af på bagepladen, tages de forsigtigt at papiret og sættes til afkøling på en rist.




Cookie Dough Buttercream:
115g blødt smør
1/4 cup lys muscavado sukker
1 cup sigtet flormelis
1/3 cup mel
1/4 tsk salt
1 spsk mælk
korn fra 1 vaniljestang
1/2 cup små chocolate chips eller finthakket mørk chokolade

Pisk smør og muscavadosukker sammen i en står skål i en røremaskine eller med en håndmixer, indtil det er lyst og luftigt. Tilsæt gradvist den sigtede flormelis, og pisk godt igen. Pisk mel og smør i, indtil det er netop blandet. Med maskinen på lav hastighed tilsættes mælk og vaniljekorn indtil det er godt blandet. Vend chokoladen i og sørg for at det er godt fordelt.

Læg et godt lag af cremen mellem 2 macaron-skaller, og stil dem på køl natten over. Server ved stuetemperatur med rigelige mængder mælk, kaffe eller te :o)



Mmmmmmmmmmmmmmmmmmm - de er såååååå gode!! Jeg påtænker, at lave smørcremen en gang til nogle cupcakes, det kan kun blive godt :o)

lørdag den 28. juli 2012

Kirsebær macarons

Så er der dømt lækkerbisken! Macarons med kirsebær-trøffel - og ikke bare hvilken som helst kirsebær, men syltede kirsebær fra Selleberg, som Line var så sød at købe for mig sidste gang hun var deromkring.


Dr. Oetker har været så søde at sende mig lidt blandet - der iblandt nogle lidt mandelmel, og det betød naturligvis at jeg skulle bage macarons. De andre par gange jeg har forsøgt mig, er det ikke altid gået fantastisk, men jeg ved ikke om det var melet eller opskriften, men disse lykkedes perfekt :o)

Den oprindelige opskrift fandt jeg på Ugebladet Søndags hjemmeside, og det er originalt en hindbær macaron, men jeg havde lyst til at prøve med kirsebær. Opskriften kommer naturligvis som jeg lavede den.

Kirsebær macarons (Søndag
ca. 15-18 sammenlagte

100 g mandelmel eller smuttede finthakkede mandler
200 g flormelis
3 æggehvider, tempererede
50 g sukker
1-2 tsk kirsebærsirup


Hindbærtrøffel½ dl piskefløde
150 g hvid chokolade
½ dl syltede kirsebær

Tilbered først trøflen: Bring fløden i kog hæld det over finthakket chokolade, og rør indtil den er glat. Hak de syltede kirsebær, tilsæt dem til chokoladen, rør godt og sæt cremen i køleskabet, til den er helt kold, gerne natten over.

Bland mandelmel og flormelis. Pisk hviderne næsten stive, tilsæt sukker og pisk massen helt stiv. Vend mandelblandingen i og slå lidt af luften ud af hviderne, indtil massen er ensartet. Tilsæt kirsebærsirup, kom dejen i en sprøjtepose og lav små runde kager på bagepapir på en bageplade.

Lad dem tørre mindst 30 min., inden de bages ca. 15 min. ved 150 grader (140 grader varmluft).

Lad dem hvile et par min., inden de pilles af bagepapiret. Læg dem til afkøling på en bagerist. Pisk cremen let, sprøjt den på halvdelen af kagerne og læg de andre ovenpå. Server straks eller opbevar dem i en lukket beholder på køl - hvis der da er nogle tilbage :o)


fredag den 27. april 2012

Chokolade Macarons med Dulce de Leche fyld

Hold da fast - det var noget af en mundfuld, den titel :o) Men det er ikke desto mindre hvad jeg lavede i går for at husbonden kunne få en flok med på arbejde. Det var både for at fejre, at det langstrakte projekt er overstået, men nok mest fordi jeg havde nogle æggehvider der var ved at trænge til at blive brugt ;o)


Desuden kan jeg godt se, at mine inspirationskilder nok kommer til at ændre sig lidt efter at jeg har fået BBC Lifestyle, for opskriften på disse macarons så jeg nemlig her forleden dag, og måtte straks ind og finde opskriften på nettet. Som sagt, så gjort. Dog skulle der i følge opskriften chokolade ganache i som fyld, men jeg havde en dåse kondenseret mælk stående i skabet, og tænkte at jeg hellere måtte prøve den sagnomspundne hjemmelavede Dulce de Leche :o)

Opskriften er måske en smule besværlig, men resultatet er YUMMY!

Chokolade Maracons - fra Raymond Blanc
ca. 30 stk

Til pâté à macaron:
60g mørk chokolade, gerne 100%
185g sigtet flormelis
185g mandelmel (jeg brugte smuttede blendede mandler)
2 pasteuriserede æggehvider

Til den italienske marengs:
2 pasteuriserede æggehvider
1 dråbe citronsaft - men ikke mere, ellers bliver æggehviderne for stive
185 sukker
3 spsk vand

1. Forvarm ovnen til 170 grader, og sæt 2 bageplader ind i ovnen på de miderste hylder.
2. Pâté à macaron: smelt chokoladen over vandbad, og lad den køle let af.
3. Bland flormelis, mandelmel og æggehvider sammen i en stor skål til det er en ensformig masse.
4. Vend den smeltede chokolade i, og stil til side.
5. Italiensk marengs: Pisk æggehviderne og citronsaft med en køkkenmaskine på medium hastighed.
6. Put i mellemtiden sukker og vand i en lille gryde og kog ved høj varme indtil temperaturen er 117 grader.
7. Sænk hastigheden på køkkenmaskinen til den laveste hastighed og tilsæt siruppen til de hårdt piskede æggehvider. Pas meget på med ikke at få sirup på dig, da den er meget varm!
8. Æg hastigheden til høj og pisk videre i mindst 2-3 minutter.
9. Vend forsigtigt den italienske marengs sammen med pâté à macaron. Vær forsigtig med ikke at blande det for meget, da macarons ellers kan knække under bagning.
10. Put massen i en sprøjteposte med en 8mm glat tylle.
11. Sprøjt massen ud på to stykker bagepapir med en diameter på 3cm med mindst 2cm mellemrum.
12. Lad dem stå i ca. 30 minutter på køkkenbordet.
13. Tag de varme bageplader ud af ovnen og træk forsigtigt bagepapirerne over på pladerne. (De forvarmede plader kick-starter bagningen og giver fine "fødder").
14. Bag macarons'ne i ovnen i 8 minutter og stil dem derefter på en rist indtil de er kølet ned.
15. Læg macaons'ne sammen med lidt Dulce de Leche - se opskrift nedenfor - som lettest gøres ved at fylde karamellen i en sprøjtepose med et lille hul, og køre det rundt i en spiral på den ene del af den flade side af en macaron.

Dulce de Leche
1 dåse kondenseret mælk

Pil etiketten af dåsen, læg en karklud i bunden af en gryde. Læg dåsen deri, overhæld med vand og bring det i kog. Lad den koge i ca. 4 timer - den må IKKE koge tør, så fyldt jævnligt lidt kogende vand i. Når den har kogt færdig tages den op og køler lidt af inden den åbnes. Put karamellen i en passende beholder og stil på køl.


For god ordens skyld, må jeg hellere sige, at de blev altså ikke allesammen lige flotte. Der stod nemlig ikke i opskriften at de skulle hvile på bordet, men det skulle de helt sikkert, for de krakelerede allesammen på den plade som ikke hvilede. På den plade som hvilede var mange af den rigtig flotte men nogle enkle var krakelerede, så måske havde jeg vendt det lidt for godt sammen, selvom jeg forsøgte at lade være :o)

tirsdag den 5. april 2011

Chokolade Mandel Macaroons

Da mine svigerforældre for nyligt var i Australien, og besøge husbondens onkel og mormor, medbragte de en vidunderlig gave til mig...


Jeg tror bestemt at jeg bliver nødt til at prøve alle opskrifterne deri... men 1. valget faldt på Chokolade Mandel Macaroons, som jeg havde med i lørdags.

Chokolade Mandel Macaroons (16 stk.)

3 æggehvider
55g sukker
160g flormelis
25g kakaopulver
120g malede mandler
2 spsk. kakaopulver extra
60ml piskefløde
150g finthakket mørk chokolade

1. Læg bagepapir på 1-2 bageplader.
2. Pisk æggehviderne i en lille skål med en håndmixer indtil de får bløde toppe. Tilsæt sukker og pisk indtil sukkeret opløses; put blandingen i en større skål. Vend sigtet flormelis og kakao samt malede mandler i af 2 omgange. *Note: jeg piskede altså bare æggehviderne i den store skål fra starten...*
3. Put blandingen i en sprøjtepose, som har en 2 cm stor glat tylle. Lav macaroons på 4 cm i diameter på bagepladen med 2 cm mellemrum. Bank let pladen i bordet, så macaroons'ne fordeler sig lidt. Drys med det extra kakaopulver og lad dem stå i 30 minutter.
4. Imens opvarmes ovnen til 150gr. (140 hvis det er varmluft)
5. Bag macaroons i 20 minutter. Afkøl dem på en rist.
6. Bring fløden i kog i en lille gryde, fjern den fra varmen; tilsæt den hakkede chokolade og rør indtil det er glat. Stil det i køleskabet i ca 20 minutter eller indtil det er smørbart.
7. Læg macaroons sammen med chokoladecremen.


De var meget lette at lave - det eneste der egentlig tog tid var at smutte mandlerne, da jeg ikke kunne finde malede mandler/mandelmel.
Som kan ses på billedet fik de tutter så de kun kunne ligge på siden, men jeg tænker at næste gang kan jeg måske lige bruge en ske eller en paletkniv til at gøre dem lidt mere flade...
Men de kan i hvert fald anbefales - en lille bid af chokoladehimmel i hver :o)

Efter-madbloggertræf-middag hos Line

I lørdags fik jeg slæbt mig sammen til at tage ud at besøge Line, sammen med Miss Muffin og Bitten som endte med at være en vildt hyggelig aften, og nok var lige hvad jeg havde brug for.

Line havde lavet nogle butterdejsstænger med ost - yum!


Dertil fik vi passion/acai-sodavand lavet på den fine sodavandsmaskine, hun vandt på madbloggertræf, og den var virkelig god... hvorfor var det lige, at det ikke var mig, der vandt den??? 

I bradepanden var nogle ualmindelig lækre boller...

... og en lækker spinatsuppe med bacon og ost som fyld.

Til dessert havde jeg medbragt is, og lavet macaroons. Opskrift følger i et senere indlæg. De var ikke så fine som dem fra Ladurée - for de havde tutter og kunne derfor kun ligge på siden - men hvis jeg selv skal sige det, så smagte de rigtig godt

Alt i alt, var det en rigtig hyggelig aften - og vi har allerede aftalt at jeg lægger hus til næste gang vi skal ses. Det glæder jeg mig allerede til.

søndag den 1. august 2010

mad- og kagerelaterede indkøb fra Paris

Husbonden og jeg var med mine forældre på ferie i Paris i forrige uge. Vi havde en rigtig dejlig tur - dog lidt for kort - hvor vi så en masse spændende ting. Det blev også til en smule shopping, men ikke så meget som man kunne ønske sig

Hos Maille - som jo er kendt for deres sennep - gik husbonden en smule amok og købte sennep for en helt masse penge! Som kan ses på billedet var det ikke helt almindelig sennep vi endte med at købe men: LE sennep med chokolade, små glas med sennep med skovbær, parmesan og basilikum, pesto og ruccola, purløg og karse, soltørrede tomater og chili samt hvidløg og citron. Indtil videre har vi kun prøvet et par stykker - men de er rigtig gode


For min fornøjelses skyld lagde vi også vejen forbi en køkkenbutik (som mindede rigtig meget om KOK i Kbh.) hvor jeg fik købt lidt kagegrej - det var billigere end i Danmark, men hvor meget ved jeg ikke helt


Derudover svingede vi også forbi Ladurée, som desværre kun havde åbent for frokost og ikke kaffe - så i stedet måtte jeg købe lidt macaroons og tage med. De smagte VILDT lækkert - vi prøvede med chokolade, hindbær, pistacie og citron. Jeg købte også nogle marshmellows med rosen-smag som jeg må indrømme ikke lige er mig - men flotte er de!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...