Viser opslag med etiketten foodexpo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten foodexpo. Vis alle opslag

onsdag den 19. marts 2014

Foodexpo 2014

Søndag var jeg som sagt en tur i Herning med resten af Cupcakemafiaen i anledningen af Foodexpo. Dvs. jeg følte ikke rigtigt, at jeg kunne efterlade Mini i alt for mange timer, så jeg overtalte faktisk husbonden til at køre med derned, så jeg fulgtes ikke med de andre frem og tilbage :o)

Vi var inviteret med til morgenmaden og den officielle åbning, så turen startede herhjemme fra allerede kl. 6.30. Men det var hyggeligt at være med og der var god mad og fine flagbomber :o)

Efter den officielle åbning gik vi naturligvis en tur rundt på messen. Der var mange nye ting og også en del gengangere. Der var denne gang større fokus på økologi og mindskning af madspild, og ligesom sidste gang var der masser af smagsprøver og salgstaler. Vi er som bloggere naturligvis ikke blandt de oplagte kunder, men langt de fleste firmaer var alligevel klar på en lille snak.

Jeg tog naturligvis en masse billeder, og her da jeg skulle vælge ud til indlægget havde jeg lidt svært ved at styre mig, så jeg beklager på forhånd for det billedtunge indlæg :o)
Flot og smagfyldt chokolade
De skønne banan chips fra Banana Joe Chips :o)
Jeg elsker svampe af alle slags og var lidt vild med at se dem inden de lander i bakkerne i supermarkedet.
Desuden en lække lille hapser, som jeg tror jeg må prøve en dag - enoki svampe omviklet med røget laks
Fine, fine farver!
Super lækre sennepssaucer fra Østrig - genialt til ost
Jeg kunne finde på at købe disse bare for dåsens skyld :o)
Et af højdepunkterne for mig - Koko Dairy Free - både denne og neutraludgaven var SÅ gode!
Superlækker saft fra Vibegaard. Det forlød at de overvejede jomfrusaft, men mente at singlesaft var bedre ;o)
Fine chokolader, som ligner cupcakes
Altid lækre Selleberg...

Det er da supersmart! Et forseglet engangsglas med vin. I love it!
Åh, jeg er forelsket! Guldfarvet bestik, som kan gå i opvaskemaskinen. Det ville passe perfekt til min
grønne og guld tallerkener fra Pillivuyt!
Super smarte flødebolle skaller fra Odense Marcipan. De kommer desværre vist ikke i detailhandlen, men jeg krydser
fingre for, at de bliver tilgængelige i Metro :o) Tjek dem ud på denne video
Som man måske kan se, var der fyldt med fine og spændende ting. Det er derfor en smule overvældende at gå rundt på messen og det er også svært ikke at blive en smule træt. Derfor var jeg så glad for, at vi endnu en gang var med som Presse. Så kunne vi nemlig benytte os af presseloungen, hvor der udover at være lækker mad, masser af drikkevarer og uendelige mængder slik, også ro og stilhed og et sted at sætte lidt ting fra sig :o)

torsdag den 22. marts 2012

Foodexpo 2012: Gifts and Goodies...

Som lovet det sidste indlæg om Foodexpo 2012 - det omhandler kort de ting jeg købte eller fik med hjem. Det var nogle lækre ting iblandt, som jeg glæder mig meget til at eksperimentere med :o)

Mit første indkøb på messen var denne LÆKRE jordbærsirup med vanilje fra Kroghs Specialitet, som jeg efter at have smagt dernede blev NØDT til at købe :o) Jeg ved endnu ikke helt hvad jeg skal bruge den til - tænker på nogle små pandekager her i weekenden, men hvis der er nogle som har nogle gode forslag til brug - så må I meget gerne sige til :o)

Faktisk købte jeg kun 2 ting på messen, siruppen og så denne Æblemost med Kirsebær fra Nybro Frugtplantage, som jeg simpelthen også blev nødt til at købe - og faktisk er det lidt Sabinas skyld, for hun skulle absolut tilbage og købe en anden variant, og så kunne jeg ikke dy mig :o) Den står ny kølig og lækker i køleskabet, altid klar til et lille eller stort glas, og 5 liter er altså en ret pæn mængde, men det smager utroligt godt, meget kraftig af både æble og kirsebær - MUMS!


En lille tester jeg fik med hjem var disse små fiskepakker fra Larsen Danish Seafood, som jeg ikke er sikke på, at vi almindelige forbrugere kan købe nogle steder, ej heller i større pakninger, men jeg kan fortælle så meget, at Junior nyder rigtig godt af dem i disse dage :o)

Ydermere fik vi også nogle testere på Cavi*art med hjem. Det er jeg altså MEGET spændt på at eksperimentere med. Det er jo et tang-produkt, og ifølge de små brochurer vi fik med hjem, så er der nærmest ikke det de ikke kan bruges til. Men jeg glæder mig i hvert fald meget til at prøve det.

Jeg fik også en pakke Rød Mizuna fra Yding Grønt med hjem, men den nåede jeg ikke at få taget billede af inden den var spist - til gengæld fik jeg brugt den til hele 2 ting, som jeg vil blogge om så snart som muligt :o)

tirsdag den 20. marts 2012

Foodexpo 2012: En tur rundt på messen

Jeg ved godt at der nok er nogle der er ved at kaste op over at høre mere om turen til FoodExpo, men hihi - sådan er det altså bare :o)

Vi - altså mig og de andre tøser - gik i samlet flok rundt på messen og fik set virkelig mange spændende ting, og SMAGT på mange spændende ting :o) Det var ret interessant hvordan rigtig mange var helt vilde over at vi var madbloggere mens andre var totalt uforstående og ikke anede hvad en madblog var. Til gengæld var folkende på MCH virkelig søde, og det virkede som om pressesekretæren helt oprigtigt synes at det var cool at vi var med :o) Hun var i øvrigt noget af det sødeste og mest venlige jeg længe har mødt!

I den første hal var der mange mindre producenter, hvor deres passion for deres produkt virkelig skinnede igennem, og de ville hellere end gerne fortælle om deres lækre produkter. Jeg tror klart, at det var den hal vi brugte mest tid i, selvom den arelamæssigt var den mindste. I de andre haller var der en masse i stande, som ikke lige var særligt relevante for os, men der var virkelig noget for enhver smag!

Pga. vores presse-kort havde vi jo adgang til presse-logen, hvor der var opstillet computere mm. og der var gratis frokost, kage og drikkevarer - men det var nu ikke de store mængder vi kunne spise, for med alle de lækre smagsprøver vi fik var det ikke ligefrem sulten man var :o)

Jeg har vist lidt af disse billede før, men her kommer de igen med en lille medfølgende kommentar i billedteksten. 
Smukke flasker med "cordial" eller saftevand" - emballage er altså en vigtig faktor
Appetitlig chokolade display - jeg kunne spise dem allesammen :o)
De fabelagtige Cavi*art - et tang-produkt med uanede muligheder

En smuk lille slikbutik, hvor jeg havde lyst til at spise det hele :o)


Jeg er ikke normalt kræsen, men denne marinerede 8-armede blæksprutte i mini-format var altså mere en jeg kunne klare!
Chokolade, der ikke kun smager godt, men også ser smuk ud - perfekt :o)
Suk - Selleberg vælter sig i lækre produkter! Jeg MÅ prøve deres Kirsebær Limonade med Brus :o)
Frugt og Fuldkorn i ét - det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er hvad Planteriet har udviklet
Sødt - et samarbejde mellem Økoladen og Møn Bolcher - Endnu mere SMUK chokolade
Rokkedyssegårds LÆKRE hindbær-drik, men åh - deres Hindbær-drøm (råsyltede hindbær) MUMS
Vin på dåse - Gotta love it :o)
Smukke madfarver - De må prøves en dag :o)
Den ting jeg nok næsten var mest pjattet med på messen - store klumper salt med tilhørende rivejern - jeg MÅ eje :o)
Små ærteskud fra Yding Grønt
Flere spændende salater - og en pesto lavet af resterne - det er en møg-god idé :o)
Små nuttede flasker med Irish Cream - almindelig, jordbær og hvid chokolade - LOVE it :o)

Jeg elsker emballage der er lidt anderledes - de her fine glasflasker med kildevand går ind under den kategori

Bare fordi jeg kan - et knap så godt billede af Hr. Bitz :o) Teenage-agtig? Mig? I think not ;o)
Det var en temmelig lang gennemgang af turen rundt på messen :o) Jeg lover at der kun lige kommer enkelt lille indlæg mere, som viser de produkter jeg havde med hjem...

mandag den 19. marts 2012

Foodexpo 2012: Officiel åbning og Christian Bitz

Okay, jeg starter lige med slutningen, og så begynder jeg med starten bagefter :o)

Bitten står pænt til venste, så jeg kunne lade som om jeg tog et billede af hende, men det gjorde jeg ikke :o) Altså nu havde vi jo allesammen set meget frem til Hr. Bitz, men til den officielle åbning af Foodexpo, var han ikke så let at fange på kameraet, så da jeg spottede ham til selve messen, måtte jeg slå til og bruge Bitten som dække :o)

Nå, men for at starte med starten, så nåede vi endelig til Herning efter en temmelig lang køretur  - dog smukt kørt af Line - og fandt ind i MCH og gik ind der hvor der stod Åbning... ind kommer vi så i et stort lokale med fint-dækkede borde og en masse mennesker i jakkesæt. Jeg havde helt ærligt været en smule skeptisk med det her "presse" noget, og det hjalp bestemt ikke på det da vi ankom, for vi stak sååå meget ud i selskabet :o) Vi fik efter lidt tid fundet os et bord og sat os, da vi kiggede lidt rundt kunne vi se at den del af flokken gik rundt med et presse skilt om halsen, og da Sabina kiggede på sine papirer stod der at vi skulle henvende os i presselogen ved ankomst - så hende og Kristine gik derned og vendte - hvad føltes som 100 år senere - tilbage med pressekort til os alle... så var det lidt som om, vi lidt mere følte at vi hørte til der :o)


Men i hvert fald fik vi en lækker tallerken-serveret morgenmad (men jeg forstår ikke helt hvorfor de ikke havde et bord at køre det ind på?!?) og en super smootie, mens der var taler fra følgende:

•Velkomst v/administrerende direktør Georg Sørensen, MCH
•Tale v/direktør Niels Jensen, DLF
•Tale v/administrerende direktør Katia Østergaard, Horesta
•Tale og officiel åbning v/ernæringsekspert Christian Bitz







Den officielle åbning var i dette tilfælde ikke en rød snor der blev klippet over, men derimod verdens største klidkiks, som blev brækket over, hihi - og så var det vist nok Christian Bitz i denne omgang!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...