mandag den 24. september 2012

Æblesmør

Denne omgang æblesmør er det efterhånden et stykke tid siden jeg fik lavet, men hvorfor jeg ikke har blogget om det før ved jeg ikke helt! I vores grøntsagskasse fra Skagenfood havde jeg efterhånden fået samlet en del æbler sammen. Der er ikke rigtigt nogle her i det lille hjem, som er helt vilde med æbler, og især ikke "bare" et æble. Derfor havde jeg lyst til at eksperimentere lidt, og valget faldt på æblesmør. Det er jo egentlig et lidt misvisnende navne, for der er ikke noget smør i, men til gengæld er det jo en form for smørelse til brød, så på den måde er det nok okay.

Jeg kiggede på mange forskellige opskrifter, men endte med at tage udgangspunkt i en fra Valdemarsro, dog med lidt ændringer, derfor skriver jeg opskriften som jeg lavede den. Dog tror jeg, at jeg fejlede lidt for min skulle have MEGET længere tid end der stod i den oprindelige opskrift.

Æblesmør - ca. 1 liter

1 kg æbler, skåret i både med skræl
1 liter vand
3 spsk brun farin
2 spsk mørk sirup
1 tsk allehånde
1 tsk kanel
½ tsk nelliker
1-2 spsk citronsaft

Kom æblebådene og vandet i en stor gryde, lad det simre i en halv times tid til æblerne er udkogt og møre. Tilsæt derefter krydderierne, og lad det småkoge i yderlige en times tid. Kør derefter det hele igennem en sigte, så slipper du for klumper og æblesmørret bliver helt glat.

Sæt det tilbage på komfuret og kog det ind til det er helt tykt og mørkt. Jeg tror mit stod i 3-4 timer, men jeg skar kernehuset ud af æblerne inden jeg kogte dem, og det skulle jeg vist ikke have gjort! Så havde jeg ladet dem blive i, skulle det nok ikke have haft så længe. en sigte, -på den måde bliver de hele krydderier siet fra og der vil ikke være klumper i æblesmørret.

Når det er tilpas i tykkelsen, hældes det i skoldede, lufttætte glas skyllet i atamon. Sæt det på køl - det kan holde 1 månedstid, og server på lækkert brød, boller eller pandekager.




4 kommentarer:

  1. Din opskrift lyder lækkert. Jeg har også lige blogget om æblesmør -måske skulle jeg prøve din opskrift næste gang :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg så godt, at du også lige have blogget om æblesmør :o) Jeg synes det var svært med inspiration, men den du lavede så nu også ganske god ud :o)

      Slet
  2. Det lyder rigtig lækkert, kunne godt spise nogle pandekager med det på :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...