onsdag den 19. september 2012

KvikKassen fra Aarstiderne

En dag dukkede der med posten et tilbud op, om at jeg kunne prøve måltidskasserne fra Aarstiderne.com, og spare 20% på den første. Vi blev enige om, at give det et forsøg. Det er jo i hvert fald ikke verdens billigste løsning, men det er til gengæld meget let og enkelt. Af selvsamme årsag blev vi enige om, at den kasse der ville passe bedst til os måtte være KvikKassen - det hedder sig at, du kan tilberede sunde og velsmagende hjemmelavede retter på under en halv time.

Da tid tit er lidt af et problem i en børnefamilie, hvor aftensmaden helst skal stå på bordet kl 17.30, var det meget naturligt, at vi skulle vælge netop den kasse. Derfor bliver denne lille anmeldelse naturligvis baseret udelukkende på hvad vi syntes om KvikKassen, og det er ikke sikkert, at de andre kasser passer ind under denne konklusion :o) Det her indlæg er for øvrigt også blot noget JEG har valgt at lave, det er ikke efter aftale med Aarstiderne.

Vores kasse ankom tirsdag, og det så SKØNT ud :o)

Menuen for de 3 dage hed:
Fiskefilet med kartofler og yoghurtdressing
Kyllingebryst med nudler og miso
Boghvedepandekager med broccoli og feta

Jeg har ikke valgt at skrive opskrifterne på retterne ind, men kan gøre det, hvis der er ønske om det...


Fiskefilet med kartofler og yoghurtdressing

Konklusion på dag 1: en temmelig kedelig omgang, hvis jeg skal være helt ærligt. Husbonden var vild med dressingen, den var lidt for stærk til mig. Salaten var generelt lidt kedelig og fisken var heller ikke super.


Kyllingebryst med nudler og miso


Konklusion på dag 2: Jeg fulgte ikke opskriften 100% Det var vist ikke meningen, at gulerødder og spirer (som åbenbart ikke lige er til at se) skulle med i wokken, men for juniors skyld røg det med alligevel. Desuden smed jeg også miso og soya i wokken i stedet for en dressing, som opskriften sagde. Det smagte ganske godt, men wok er jo som regel godt. Jeg var pjattet med nudlerne, dem vil jeg gerne finde igen :o)


Boghvedepandekager med broccoli og feta


Konklusion på dag 3: Umiddelbart syntes jeg at kombinationen af råstegte kartofler, broccoli og pandekager lød lidt mærkelig, men det var helt sikkert den bedste ret i denne uge. Pandekagerne, som var fra pakke, var ganske gode, og vi har faktisk 3 stk. i fryseren, som jeg glæder mig til at få snarest. Dog kan jeg ikke garantere, at fyldet bliver magen til ;o)



Alt i alt var hverken husbonden eller jeg vildt begejstrede for denne kasse. Lidt kedelige retter, som jo nok er hurtige at lave, men ikke så spændende at spise. Man kunne så sige, at vi måske burde vælge en anden kasse, men det er jo lige netop det med den hurtige tilberedningstid, der overhovedet har fået os til at gøre forsøget.

Vi er dog enige om, at vi i hvert fald forsøger en gang mere, og får derfor en kasse på tirsdag. Men falder den heller ikke i vores smag, tror jeg at vi opsiger abonnementet igen. Det koster immervæk 502,- for sådan en kasse til 4 personer i 3 dage. Vi valgte for øvrigt den til 4, selvom junior jo ikke helt tæller for 1 eller 2, men så blev der også til lidt frokoster, og faktisk også en gang biksemad ind imellem, så det hele er blevet spist :o)

8 kommentarer:

  1. Hvis i ikke bliver tilfredse med årstidernes pakker så kan jeg anbefale www.retnemt.dk de laver kasser efter dit ønske og er i de fleste tilfælde også noget kun mere interresant end det man kan få fra årstiderne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet - det vil jeg kigge lidt nærmere på. Umiddelbart ser det ret spændende ud :o)

      Slet
  2. Kassen ser nu ret tiltalende ud, men øv at det ikke lige var de mest sindsoprivende smagsoplevelser der var i... Pandekagerne ser spændende ud - jeg har selv lige fået fingrene i en opskrift på boghvedepandekager, der skal prøves af, så må vi se om retten kunne blive et hit herhjemme også ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes bestemt også, at kassen så tiltalende ud, og blev derfor nok også ekstra skuffet over hvor kedelig jeg egentlig synes opskrifterne var :o(

      Slet
  3. Hvilken fyld er der i boghvedepandekagerne? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er råstegte kartofler, sauteret broccoli og squash, samt feta og bønnespirer

      Slet
  4. Vi har i en periode fået den kasse, der hedder Livretter til 4 personer i tre dage. Vi er også to voksne og en på halvanden, men vi gjorde det sådan, at vi spiste halvdelen den ene dag og fik rester dagen efter, hvilket var med til at lette prisen. Det fungerede perfekt for os, og var super nemt. Jeg syntes for det meste, der var mad til at vores datter også fik noget, hun kunne lide ellers kogte jeg lidt pasta eller ris, som hun kunne få som supplement. :-)

    Kh. Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var meget i tvivl om vi skulle vælge KvikKassen eller Livretter - det kunne godt være, at vi skulle have haft valgt Livretter i stedet. Det lyder i hvert fald til, at det var en succes hos jer :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...