mandag den 3. september 2012

Graceland Randers

I sidste uge kom vi eeeendelig en tur forbi Graceland Randers. Hele min familie bor jo i byen, så et eller andet sted har det været oplagt at tage derud, men det er aldrig før blevet til noget.

Vi starter lige med dagens sødeste billeder, hvis jeg selv skal sige det :o) Mini Elvis...

Jeg har kørt forbi Graceland Randers flere gange, og bliver altid forundret over hvor lille det ser ud. Det siger vel egentlig mest om, hvordan stjerner levede engang og hvordan "stjerner" lever i dag, hvor de helst skal have flere 1000 km2. Men det ser skønt ud udefra, og så bliver man fulgt fra porten og til indgangen af Elvis musik - det er da skønt :o) Jeg tog mig selv i at forsøge at lade være med at danse :o)

Oppe ved huset er der en fin statue af The King - jeg vil skyde på den også er 1:1

Starten inde på Highway 51 diner, må jeg indrømme ikke imponerede mig! Vi havde bestilt bor for lang tid siden, og alligevel var det ikke klar, og hvad der virkede til at være et par forvirrede servetricer farede forvildet rundt - ikke det bedste første indtryk. Ja, jeg skal nok ikke være for hård ved det tjenende folk, men der var altså næsten tomt da vi kom. Senere var der mere eller mindre helt fyldt op, og der virkede det faktisk som om de havde bedre styr på det?!? :o)

Husbonden og jeg valgte begge at bestille en jordbær milkshake til maden. Jeg læste hos Birthe, at maden var meget mættende, og at der næsten ikke var plads til dessert. Derfor valgte vi at få milkshaken som drikkevare til hovedretten, for smages det skulle den :o) Den smagte SKØNT! Meget lækker, tilpas sød og fyldt med jordbærsmag, som jeg tror var fra rigtige jordbær og ikke en sirup. YUM.

Til junior bestilte vi en omgang paneret kylling og pommes frites. Han var vild med kyllingen, og sådan set også pommes frites'ne, men de var måske en smule hårde til ham.

Husbonden bestilte en Memphis Soul Burger med løg og løgringe mm i. Han syntes den var god, men mente vist at bollen var en smule tør.

Jeg fik en Original Memphis Bacon Cheese Burger, og jeg synes den var rigtig rigtig god. Jeg havde ikke samme opfattelse af burgerbollen, men mente mere at den var sprød. Anyway, god var den i hvert fald.

Vi fik naturligvis pommes frites til, og jeg var stor fan! Da jeg så dem, syntes jeg umiddelbart at de så meget mørke ud, men de smagte ikke mørke (!?!), men blot sprøde, lækre og meget fede ;o) Jeg skulle nok have haft bestilt en mayonnaise til, som er min foretrukne pommes tilbehør.

Vi var ikke inde at se museet, men det skal jeg også have oplevet en dag. Jeg er egentlig ikke den store Elvis fan, men jeg vil gerne se det alligevel. Men en tur på Highway 51 Diner kan klart anbefales herfra. Vi kom af med 411,- så det var ikke det billigeste sted i verden, og deres bøffer ser umiddelbart lidt dyre ud, men jeg har hørt at de skulle være super gode, så monstro jeg ikke skulle prøve sådan en næste gang. For ja, jeg tror der bliver en næste gang :o)

4 kommentarer:

  1. Dejligt at se at I fik det besøgt :-) Betjeningen var også lidt la-la da vi var deroppe, men jeg skrev ikke om det, fordi jeg syntes at maden opvejede det - faktisk havde jeg glemt alt om det indtil du skrev det. Jeg kunne spise i stakkevis af de pommes frites, MUMS

    KH
    Birthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var godt vi endelig tog os sammen :o) Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle skrive det, for maden var nemlig rigtig god. Men jeg blev altså lidt mopset over det, når det var 14 dage siden vi bestilte bord - det er jo vel derfor man bestiller bord!

      Jeg fik desværre ikke spist nær så mange af de lækre pommes som jeg kunne, der er altid lidt kaos når junior er med, men jeg glæder mig allerede til næste gang :o)

      Slet
  2. Savner helt "mit" USA, når jeg ser dette indlæg! Og du har ret mht at stjerne i dag skal have oceaner af plads; jeg har kørt rundt i Beverly Hills for at GLO på house of the stars (med guide) og hold nu op nogle palæer! Det lyder som en hyggelig tur du og din familie har haft og ja; nogle gange behøver man blot bruge lokal området for at få én på opleveren ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har desværre ikke noget "mit" USA, men har en drøm om en dag at komme derover! Men ja, husene i dag er MEGA store, og derfor virker Graceland lidt lille?!? Det var en hyggelig tur, og skøn mad :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...